Siden den fænomenale 'Urd' har jeg personligt tabt lidt af passionen for det hypervelsmurte Borknagar-univers, hvor jeg hælder mere til Hestnæs' mere arty, andet foretagende Arcturus – men ikke desto mindre er der storladne øjeblikke, hvor 'Fall' ikke står i skyggen af disse hypervelsmurte former.