I sin begrundelse for frifindelsen lagde dommeren netop vægt på, at fodgængeren havde været alkoholpåvirket, forvirret og slingrende i sin gang, ligesom hun understregede, at det var uvist, hvordan fodgængeren havde bevæget sig, fra han blev set af billisten i den modkørende vejbane, til han blev påkørt af isbilen.