Hvad kunne dog få folk som Preben Wilhjelm, Erik Sigsgaard, Andreas Jørgensen, Pia Dam, Inge Eriksen, Knud Vilby til at give anarkistisk fanden i arbejderflertal og regeringsmagt til fordel for i første omgang en borgerlig regering – med mere eller mindre henvisning til denne – i min oprindelige, grundtvigske, martin-a-hansenske, informationske verden – rædselsfuldt totalitære Karl Marx?