Melodisk lefles der ikke for lytteren, men sangene folder sig flot ud som henrivende himmerigsmundfulde i et uimodståeligt musikalsk univers, der viser essensen af Rufus’ evner og glimtvist peger tilbage mod tidligere værkers kvaliteter, samtidig med at vores hovedperson også ser fremad og får lov at fremstå som den modnede sangskriver, han efterhånden er blevet.